Udlejnings- og servicevirksomhed søger køber eller medejer

Specialiseret i messestande og konferencer – stærke kunderelationer og solid indtjening

Virksomheden er en attraktiv og veldrevet B2B‑service- og udlejningsforretning med en stærk position i markedet for opbygning af messestande, konferencer og større events. Forretningen er kendetegnet ved stabile projekter, høj kvalitet og langvarige kunderelationer, som sikrer en betydelig del af omsætningen flere år frem.
Med et årligt EBITDA på 4–5 mio. kr. og en omsætning omkring 20 mio. kr. er virksomheden økonomisk sund.

Omsætning sikret gennem flerårige kundeaftaler
Virksomheden har gennem mere end 20 år opbygget en solid og troværdig markedsposition. En af de største styrker er, at op til 80% af omsætningen er via flerårige kundeaftaler, hvilket giver en høj grad af forudsigelighed og stabilitet i indtjeningen. Kunderne er professionelle aktører med lav konjunkturfølsomhed.

Størst aktivitet i Hovedstadsområdet
Virksomheden løser opgaver i hele landet og internationalt:

  • Lidt over halvdelen af omsætningen kommer fra Hovedstadsområdet
  • Resten fordeler sig på Jylland og Fyn
  • En mindre, men stabil del af opgaverne udføres i Sverige, Tyskland og Italien.

Central placering og effektiv drift
Virksomheden har hovedadresse i Jylland samt afdeling og lagerfaciliteter på Sjælland. Driften er fleksibel og kan tilpasses en ny ejers ønsker – herunder muligheden for at samle aktiviteterne ét sted eller udvide kapaciteten.

Markedet er stort, voksende og præget af kunder, der efterspørger kvalitet, leveringssikkerhed og professionel projektstyring.


Stærkt medarbejderteam og velfungerende organisation
Virksomheden beskæftiger 10 medarbejdere samt 15-20 faste, selvstændige operatører. Teamet er erfarent, selvkørende og vant til at håndtere komplekse opgaver med høje krav til kvalitet og deadlines.

  • Driften er effektiv og uddelegeret
  • Ejerne er åbne for at blive i en overgangsperiode – eller længere
  • En af ejerne ønsker at fortsætte som medejer eller nøglemedarbejder

Virksomheden står stærkt rustet til yderligere vækst, både gennem øget kapacitet, udvidelse af kundeporteføljen og udvikling af nye servicekoncepter.

Alternativ mulighed – Medejer og kommende direktør

Som alternativ til et fuldt virksomhedssalg søges en medejer og kommende direktør, der ønsker at investere i og aktivt udvikle virksomheden gennem køb af f.eks. 10-20 % af ejerandelen.

Profilen på en medejer: Har stærke ledelses- og forretningsudviklingskompetencer. Kan bidrage hands-on i driften i travle perioder og gå forrest i organisationen. Kan skabe mere struktur gennem strategi-, forretnings- og vækstplaner. Trives i samarbejdet med en professionel bestyrelse og kan omsætte strategi til handling. Har ambitioner om gradvist at overtage den daglige ledelse fra den nuværende ejerleder.

Målet er at sikre en glidende generations- og ledelsesoverdragelse samt at skabe fundamentet for virksomhedens næste vækstfase.

Andre køberprofil
:
Denne virksomhed er også en oplagt mulighed for:
En etableret B2B‑virksomhed inden for service, udlejning, events, logistik eller beslægtede brancher, som ønsker synergi i salg, drift eller administration.
En ny ejerleder – eventuelt med investor – der ønsker at overtage en sund, veldrevet virksomhed med stærke fremtidsmuligheder og høj grad af stabilitet.

Ref.nr. Å1143. Fortrolig henvendelse rettes til: Gunnar Carlsen, T:4018 9299. M: gc@danskfirmabors.dk

Maskinfabrik til salg

Maskinfabrik til salg i attraktiv niche Virksomheden er en veldrevet maskinfabrik med en moderne maskinpark, herunder flere CNC‑maskiner. Den er kendt for høj kvalitet, stabile leverancer og loyale kunder.Der arbejdes primært som underleverandør til en bred kundekreds...

Kontakt Dansk Firma Børs

Dansk Firma Børs tilbyder kvalificeret og seriøs hjælp til virksomheder, der vil sælge, salgsmodne eller købe en virksomhed. Med partnere fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland er vi landsdækkende.

GUNNAR CARLSEN

Dansk Firma Børs Jylland / Fyn

+45 4018 9299

gc@danskfirmabors.dk

LARS PIO

Dansk Firma Børs  København - Sjælland &  Øerne

+45 2220 4807

lp@danskfirmabors.dk

ANDERS FISKER

Dansk Firma Børs Nordsjælland - Sjælland & Øerne

+45 2970 0050

af@danskfirmabors.dk

Få en snak med os - Gratis og uforpligtende

Lad os tage en samtale og se på mulighederne.

Skriv navn, adresse, mail og telefonnummer, og gerne et tidspunkt hvor vi kan træffe dig.
Vi vil gerne være forberedt til vores første og helt uforpligtende samtale. Du kan hjælpe os med virksomhedens navn, CVR-nummer.